Revisoruddannelsen hos Revisionscentret

Med en revisoruddannelse er du godt i gang med en karriere inden for revision, regnskab og rådgivning. Hvor langt du vil gå afhænger af dine drømme og ambitioner; men retningen er vejen til at blive statsautoriseret revisor, og samtidig får du mulighed for at:

• tage en videregående uddannelse, samtidig med at du får værdifuld praktisk erhvervserfaring
• skabe et bredt netværk blandt medarbejdere og kunder
• blive en del af en organisation, der lytter til vores unge talenter og tager godt imod dig.

Jobbet
Du bliver tilbudt et uddannelsesforløb, som er præcist tilrettet dig. Der vil blive lyttet til dine ønsker og ambitioner i forhold til arbejde og fritid. Vi har et højt fagligt niveau, og du får rig mulighed for at udvikle dig.

Dine ansvarsområder
Din elev/-traineeperiode består af et veltilrettelagt uddannelsesforløb. Du starter på HD-studiet, hvis du ikke allerede har merit til dele af det, mens du samtidig arbejder og dermed kan gøre brug af din teori i dit daglige arbejde.

• Helt fra starten kommer du i gang med kunde-opgaver, og allerede tidligt i forløbet får du dine egne ansvarsområder.
• Du arbejder i teams med regnskaber og de nyeste revisionsteknikker.
• Du bruger din viden om regnskab og revision i praksis, når du rådgiver dine kunder.
• Efter du har bestået din HD, har du mulighed for en cand.merc.aud.-uddannelse.

Dine kvalifikationer
Som vores kommende revisorelev/-trainee er du i gang med eller har afsluttet din HHX, en uddannelse som finansøkonom, financial controller eller andet. Vi kan bruge dig fra mange niveauer.

Tilbage